Søg
Close this search box.
Søs Egelind

Søs Egelind

Forespørg på:

Humor | Optimisme | Konferencier

Søs Egelind er verdensmester i optimisme – og hun har altid et humoristisk syn på selv livets hårdeste slag. Det gør livet både sjovere og mere spændende. 

Skuespilleren, entertaineren, foredragsholderen og ikke mindst komikeren Søs Egelind har været kendt og elsket i dansk show business i næsten 40 år, og hun har ufortrødent udviklet og udnyttet sit talent for at underholde og inspirere.

Vi kender hende fra en lang række danske film og serier, fra danske teaterscener og som stemme til den lilla dukke Harry i mere end 100 DSB-reklamer på tv. Men det vi særligt elsker hende for, er komikerparret “Søs & Kirsten”, hvor hun sammen med Kirsten Lehfeldt har skabt et persongalleri på mere end 80 skøre, sjove, karikerede og troværdige figurer. Et persongalleri, der tegner et portræt af Danmark og danskerne. Et portræt så livagtigt og overbevisende, at ingen kan holde latteren inde. Søs Egelind evner at fremstille danskerne “på godt og ondt” – professionelt, begavet og ikke mindst hylende morsomt!

De senere år er Søs Egelind også blevet kendt for sin kamp for legalisering af medicinsk cannabis, noget hun selv havde stor glæde af under sine forløb med først lymfeknudekræft og siden modermærkekræft. To gange kræft, to gange overlever. Og det er sådan, Søs Egelind ser sig selv, som “Dobbelt Verdensmester i Overlevelse af Kræft”. Det var derfor også fuldt ud fortjent, da Søs Egelind i 2017 vandt prisen som “Årets Optimist”.

Det er således en optimistisk, humoristisk, erfaren og professionel dame med ben i næsen, man får, hvis man sætter Søs Egelind i spidsen for sit næste arrangement. Hun kan med humor og fast hånd holde styr på løjerne til små og store arrangementer: Firmafester, jubilæer, fødselsdage, temadage, konferencer og meget andet.

Andre
konferenciers